Jagt

Jagt.svg

Unik natur

Naturen i vores område, her i nordøst Vendsyssel, skaber de helt rigtige rammer og omstændigheder for fantastiske og udfordrende jagtoplevelser.

Store dele af vores arealer er udlagt som ekstensivt landbrug og ligger i eller op ad Natur 2000 områder, hvor der gælder en lang række særlige krav der har til formål at beskytte natur og dyrevildtet mest muligt.

Her er et naturligt kuperet terræn, med mange remiser og vildt biotoper for både fugle og klovbærende vildt. Der er udover jagt også mulighed for virkelig smukke naturoplevelser.

Den store variation i terrænet skaber de bedste omstændigheder for et bæredygtigt og mangfoldigt dyreliv.

Jagterne byder på de fleste former for jagt og dyrelivet er særdeles rigt. Og det er muligt at drive jagt på fasaner, ænder og der er en fast bestand af dåvildt, kronvildt og råvildt.

Jagtetik

Det er afgørende for Agrio, at al jagt foregår efter de jagtetiske regler som er udfærdiget af Danmarks Jægerforbund i samarbejde med Naturstyrelsen og Vildtforvaltningsrådet. Det gælder hensyn til vildtet, naboer og bevarelsen af en bæredygtig jagt. Læs mere om de jagtetiske regler her.

Agrios arealer er aktuelt opdelt i flere områder, fra 13 til 165 hektar. Pt. er der ingen ledige jagtområder, men skriv til Kristian nedenfor hvis du er interesseret i at blive skrevet op til et jagtområde.

Se video nedenfor, der er optaget en smuk dag i juli måned, af jæger Allan Rasmussen.

Kontakt

Kristian Skov, kristian@agrio.dk